05/10/2024 0 Kommentarer
Pilgrimsvandring
Pilgrimsvandring
Vandring er blevet en populær aktivitet mange steder, og pilgrimsvandring er også, uden nødvendigvis at være funderet religiøst, blevet noget, der lokker vandrerstøvlerne frem. Mange steder dukker Pilgrimsruter op og appellerer til den ro og eftertanke, der skabes når den ene fod sættes foran den anden.
I Kirkerne i Vipperød har lysten til pilgrimsvandring også vundet større og større indpas. Pilgrimsvandring er en anledning til fordybelse og bevægelse, og er en del af at være en levende kirke.
Godt nok har vi ikke et officielt pilgrimsmål som Vadstena, Jerusalem, Santiago de Compostela eller Islams Mekka. Men vi har noget andet, vi har sognets egen fredskov og dette efterår skal det lille stykke skov danne rammen for vores pilgrimsvandring.
Vi starter i Sdr. Asmindrup kirke med en andagt. Vi skal igennem fredskoven, hvor vi stopper op for at trække vejret, lytte og måske hvile et øjeblik. Turen vil være afmærket og til sidst føre os tilbage til kirken, hvor vi sammen afslutter vores pilgrimsfærd.
Mødested og -tid:
Sdr. Asmindrup Kirke lørdag den 5. oktober kl. 10.00.
Rute:
4, 5 km rundtur i skoven med start og slut i Sdr. Asmindrup Kirke.
Sværhedsgrad:
Ruten, der består af asfaltvej og skovstier er lettere strabadserende og kan være mudret og våd. Desværre ikke egnet for gangbesværede eller kørestolsbrugere.
Varighed:
Omkring 2 timer.
Forplejning:
Vand og frugt.
Tilmelding:
Af hensyn til vores planlægning er tilmelding senest søndag
den 29. september til sognegaarden@kirkevip.dk eller på
sognegårdens tlf.: 59 18 20 07.
Kommentarer