<![CDATA[Du tar mig som jeg er Du tar mig, som jeg er, du tar mig, som den blide sommerregn gir både korn og mælkebøtter væde, som solen stråler over høg og stær, og duggen spreder guld på skrald og hegn, du tar mig med din sommerlyse glæde! Du tar mig, Herre Gud, når jeg er svag, og ingenting er værd, og jeg så tit har nægtet dig min tanke. For jeg er barnet, som du førte ud af dåbens storm og skum, om skarpe skær, mit kors er dit, det er min redningsplanke! Du tar mig i min nød, du tar mig, når jeg danser glad og vild, du ser i hjertet jeg er en af dine. Du er hos mig, selv i min skam og død, for ingenting kan ændre det du vil, og du vil ikke andet end velsigne! Du tar mig som jeg står, fuldstændig som jeg står og går, jeg får forladelse for alt, hvad jeg forspildte. Og sommer spirer af en vinters sår, og frihed springer ud af trællekår. Fortabtes domme er hos dig så milde! Du tar mig med dit Ord, som taler i mit lange korte liv, som vælder af din visdoms himmerige. Nu, Herre, tag mig nådigt til dit bord, og hvisk om skyld og blod, og brød og vin, så vandrer jeg ad nådens himmelstige! Du tar mig, som jeg er, i alt mit ingenting, du griber mig, i død og sorg og vé – når jeg må græde. Du favner mig, du tar mig som jeg er, al fare, smerte, savn, står nu til dig, hav evig tak, og tag imod min glæde! Sten Kaalø, 2002 Melodi: Ebbe Stadel Nielsen,]]>

<![CDATA[Du tar mig som jeg er Du tar mig, som jeg er, du tar mig, som den blide sommerregn gir både korn og mælkebøtter væde, som solen stråler over høg og stær, og duggen spreder guld på skrald og hegn, du tar mig med din sommerlyse glæde! Du tar mig, Herre Gud, når jeg er svag, og ingenting er værd, og jeg så tit har nægtet dig min tanke. For jeg er barnet, som du førte ud af dåbens storm og skum, om skarpe skær, mit kors er dit, det er min redningsplanke! Du tar mig i min nød, du tar mig, når jeg danser glad og vild, du ser i hjertet jeg er en af dine. Du er hos mig, selv i min skam og død, for ingenting kan ændre det du vil, og du vil ikke andet end velsigne! Du tar mig som jeg står, fuldstændig som jeg står og går, jeg får forladelse for alt, hvad jeg forspildte. Og sommer spirer af en vinters sår, og frihed springer ud af trællekår. Fortabtes domme er hos dig så milde! Du tar mig med dit Ord, som taler i mit lange korte liv, som vælder af din visdoms himmerige. Nu, Herre, tag mig nådigt til dit bord, og hvisk om skyld og blod, og brød og vin, så vandrer jeg ad nådens himmelstige! Du tar mig, som jeg er, i alt mit ingenting, du griber mig, i død og sorg og vé – når jeg må græde. Du favner mig, du tar mig som jeg er, al fare, smerte, savn, står nu til dig, hav evig tak, og tag imod min glæde! Sten Kaalø, 2002 Melodi: Ebbe Stadel Nielsen,]]> https://www.kirkerneivipperoed.dk da-dk Tue, 21 Apr 2026 23:21:08 +0000