Månedens salme

Månedens salme er månedens gode tilbud – et tilbud om at lære en ny salme, hvis ord og melodi måske aldrig er blevet sunget og spillet i kirken før. Under den første eller anden gudstjeneste i hver måned vil præsten introducere den nye salme; organisten vil spille melodien, og sangeren synge det første vers før menigheden begiver sig ud i at prøve den nye salme. Efterfølgende vil salmen blive sunget ved hver gudstjeneste i den pågældende måned, så den bliver gennemprøvet og kan benyttes ved senere lejligheder.

 

Månedens salme vælges af en af præsterne, men har du en god idé til en salme, er du selvfølgeligt velkommen til at kontakte en af sognets præster.

Marts 2024

 

"De første forårstegn i Norden",  (Tekst og musik: Janne Mark, 2012)

 

Hør melodien HER

 

1. De første forårstegn i Norden
erantis, vintergæk på vej,
lille, men sej,
se forårsblomster dækker jorden.
Et under vi kan stole på,
alt får liv igen.
Et løfte til at leve på,
alt får liv igen.

 

2. I klasser og i vindueskarme
se, karsekræfter spirer, gror.
Sol, se mod Nord
vi længes efter sommervarme.
Et under vi kan stole på,
alt får liv igen.
Et løfte til at leve på,
alt får liv igen.

 

3. Snart dækker konfirmander borde,
snart sir de ja til dåb og tro,
et sted at stå
når de skal være voksne, store.
Et under vi kan stole på,
alt får liv igen.
Et løfte til at leve på,
alt får liv igen.

 

4. April og påske hører sammen
klær os og alt i håbets grønt.
Takker igen
for lyset, livet med hinanden.
Et under vi kan stole på,
alt får liv igen.
Et løfte til at leve på,
alt får liv igen.

Februar 2024

 

Månedens salme i februar er Iben Krogsdals kærlighedserklæring til kirken som det sted, hvor der er plads til alle os, der kalder og falder og har ting på samvittigheden, vi ville ønske, vi kunne slette. Et sted, hvor nye begyndelser og milde opstandelser er på spil og sender os ud i hverdagen med nye kræfter.

 

"Vi finder fred i kirken",  (Iben Krogsdal, 2014. Melodi: Hans Dammeyer)

 

1. Vi finder fred i kirken
et sted der ånder roligt uden grænser
hvor livets lys er tændt og brænder stille
for alle os der falder
for alle os der kalder
og gjorde visse ting vi ikke ville

 

2. Vi fyldes op i kirken
et sted hvor ingen ensom er alene
hvor kærlighedens veje aldrig ender
og når vi mangler mening
og glæde og forening
et sted der lægger håb i vores hænder

 

3. Vi lyser op i kirken
et sted hvor Ånden bruser os i blodet
hvor ingen af os selv er ledetråden
hvor dagligdagen bunder
i verdens største under
og alle lyser lige smukt i gåden

 

4. Vi bliver små i kirken
et sted der åbner kroppen for det dybe
hvor ingen af os råder over svaret
hvor ingen sandhed brænder
som magt i vores hænder
fordi den aldrig helt er åbenbaret

 

5. Vi bliver set i kirken
et sted vi helligånder luften sammen
hvor skabersolen smelter verdensvreden
hvor livets kors forkynder
til alle os som synder:

I sidder lige midt i kærligheden

 

6. Vi bliver til i kirken
et sted med ny begyndelse til alle
med mild og vild opstandelse ved bordet
hvor vin og brød fortæller
så er det nu det gælder
gå ud og tag Guds kærlighed på ordet

Januar 2024

 

Vi begynder det nye år med digteren Simon Grotrians forsikring om, at vi aldrig er glemt af Gud. Grotrian bruger overraskende og også lidt særprægede ordbilleder, og i Han glemmer mig aldrig maler han nadveren med det måske stærkeste billede, jeg har mødt: ”han åbner sin puls i et bæger”. Og så trøster han os med, at også på dage ”med firkantet vejr” er der lys og lægedom.

 

"Han glemmer mig aldrig",  (Tekst: Simon Grotrian, 2007.)

 

1. Han glemmer mig aldrig i afgrundens nat
han løser min ensomheds gåde
når månen er presset og lægger sin hat
så sejler han frugten i både.

 

2. Han husker at skinne i solen for dig
han rødmer, når dagen får ende
og dermed er lyset i verden på vej
og håbet om også at brænde.

 

3. Han klipper en stjerne af himmelpapir
han sætter den op ved mit gærde
i tusmørket ligner den kirkernes spir
og fremtider, uret må lære.

 

4. Han kaster en fredsdue over dit hus
hvor safterne stiger og synker
det sure, det søde og menneskers knus
det tegner han på dig som rynker.

 

5. Han dækker et bord til den tørstige hær
han åbner sin puls i et bæger
en dag som i dag med et firkantet vejr
er regnbuespidserne læger.

December 2023

 

Vi har så mange smukke adventssalmer i Danmark, og man mærker virkelig december sætte sig i kroppen, når forspillet til de store klassikere som Blomstre som en rosengård eller Vær Velkommen bruser i kirken. Men der er heldigvis også nye digtere, der tør skrive sig ind i den historie. Dy Plambecks smukke adventssalme Hold håbet op går foran os ind i adventstiden mod julen og Jesus’ ”tilstedekomst” med en lysende skøn nyfortolkning af salmetraditionen.

 

"Hold håbet op",  (Tekst: Dy Plambeck, 2015. Melodi: Marianne Søgaard)

 

1. Hold håbet op, og hold det udstrakt foran mig.
Her er en fremtid, her er liv, han er på vej.
Se, snefnug ligner noder i en symfoni,
jeg ser på himlen over det, jeg lever i.
Hold håbet op.
Stjernen viser vej.
Hold håbet op.
Mørket skjuler sig.
Hold håbet op.
Hold det foran mig.

 

2. Vi venter midt i verset i en adventssang,
en stilhed efter stemmerne, der var engang.
Den hænger tungt i luften her som efter storm,
urolig sitren førend verden får sin form.
Hold håbet op.
Stjernen viser vej.
Hold håbet op.
Mørket skjuler sig.
Hold håbet op.
Hold det foran mig.

 

3. En julerose er en smuk, men ydmyg blomst,
jeg tænker på et ord, det er: Tilstedekomst.
En glød i mørket, og jeg mærker glæden ved,
han er på vej, det er et lys af evighed.
Hold håbet op.
Stjernen viser vej.
Hold håbet op.
Mørket skjuler sig.
Hold håbet op.
Hold det foran mig.

 

November 2023

 

"Syng for alverdens urolige hjerter",  (Tekst og melodi: Janne Mark, 2017)

 

1.Syng for alverdens urolige hjerter

Syng så de falder til ro

Syng kærligt om at forsoning er heling

Syng om at miste og få

Lad et mærke stå, læg et spor ud at gå

Skaber, syng jorden til ro

Din sang for alverdens urolige hjerter

Lyder i alt lige nu

 

2. Syng for alverdens urolige hjerter

Fyld dem med glæde og tro

Syng frem erindring om linsmod og lindring

hvor kun bekymring vil gro

Lad et mærke stå, læg et spor ud at gå

menneskekender og ven

sæt håb i alverdens urolige hjerter

lys over vejene hjem

 

3. Syng for alverdens urolige hjerter 

hvor angst og smerte har magt,

syng, råb, forkynd at ddin fred også er der

ingen er glemt, ingen tabt.

Lad et mærke stå, læg et spor ud at gå

evigt, for altid er du 

på vej til alverdens urolige hjerter

med din velsignede ro.

 

 

Oktober 2023

 

"Nu står der skum fra bølgetop", nr.: 731 i DDS. (Tekst: Lars Busk Sørensen, 1993. Melodi: Henning Wellejus 1993)

 

1.Nu står der skum fra bølgetop,

og blæsten river ned og op,

hvad Gud en sommer skabte.

Nu kan alene kærlighed

forhindre, at vi synker ned

i bitterhed - fortabte.

 

2. Nu haster skyerne forbi,

og modne æbler falder i

oktobermørke haver

Gud lukker årets gyldne ring, 

og sindet samler sig omkring

de lyse nætters gaver.

 

3. Gud, lær os før din vinter gry

som æblerne, der falder nu,

at slippe alt vort eget.

Din søn var her og viste os,

at døden intet finder hos

den, som har elsket meget.

 

4. Her mellem modenhed og død,

vilsign os med den sidste glød

af jordens lyse sommer,

og bryd så sindets frøskal ned,

så alt i os er kærlighed

den nat, da kulden kommer.

 

 

September 2023

 

"Fra vest står blæsten", nr.: 808 i 100 salmer. (Tekst: Lisbeth SmedegaardAndersen, 2013. Melodi: Erik Sommer 2013)

 

1. Fra vest står blæsten ind mod
de lave fyrrehegn
der danser skyggedans med mørkets magter
mens skyer går og kommer
med tågedis og regn
og vådt og vissent løv i kælderskakter

 

2. når somren er til ende
og feriedage brugt
og vibeskrig og lærkesang forstummet
når markerne er høstet
og træet bærer frugt
skal vores lovsang fylde himmelrummet

 

3. til Gud der i sin godhed
lod alting spire frem
og sendte sol og regn til byg og hvede
han glemmer ingen skabning
og husker også dem
som året bragte mere gråd end glæde.

 

4. Frygt ikke! det er ordet
når havtorn står med bær
og hede sommerdrømme er forbrændte
Gud er hos den der ængstes
og den hvis fremtid er
en ligning med en hel del ubekendte.

 

5. Hør! fugletrækket nordfra
en sommer brænder ned
og græsset visner væk og solen vender.
Når Gud vil lyse om os
velsignelse og fred
skal vinterhjerter leve i hans hænder.

 

August 2023

 

"Denne morgens mulighed", nr.: 814 i 100 salmer. (Tekst: Johs. Møllehave/M. Helmer Petersen. Melodi: Erik Sommer 2012)

 

 

1.. Denne morgens kærlighed

Vi har luft i vore lunger

Hænder, øjne, ører, tunger

Levende og glade unger

Denne morgens mulighed

Denne morgens mulighed

 

2. Denne morgens kærlighed

Frugter af den fryd vi så'de

Alt blev givet os af nåde

Her er svar på livets gåde

Denne morgens kærlighed

Denne morgens kærlighed

 

3. Denne morgens munterhed

Her hvor nattens mørke brydes

Her hvor lysets skaber lydes

Se hvor muntert alting frydes

Denne morgens munterhed

Denne morgens munterhed

 

4. Denne morgens mulighed

Hang du fast i glemte dage

I en fortid, som kan nage

Alt blir givet nyt tilbage

Denne morgens mulighed

Denne morgens mulighed

Juli 2023

 

"Den lange lyse sommerdag" (Tekst: Lars Busk Sørensen, Melodi: Holger Lissner,1992)

 

1.Den lange lyse sommerdag
af solen gennemglødet
så smukt forvandlet til en smag
af kærlighed i brødet:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

 

2.Jeg rører barken på et træ,
jeg hører bølgebruset,
jeg ser et barn med skrabet knæ
i løb hen over gruset:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

 

3.Jeg ved jo godt, at jeg skal dø,
og tankerne herinde
er flygtige som tidselfrø
på sommeraftenvinde:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

 

4.Her har jeg da mit liv og bor
den korte lyse sommer,
mens hvedekornet kærligt gror,
og himmeriget kommer:
Det synger i mit blod,
at livets Gud er god
og under mig en lykkedag på jorden!

Juni 2023

 

"Det dufter lysegrønt af græs", nr.: 725 i DDS. (Tekst: Carl David af Wirsén, Johannes Johansen, 1889, 1996, Melodi: Waldemar Åhlén)

 

1. Det dufter lysegrønt af græs

i grøft og mark og enge.

Og vinden kysser klit og næs

og reder urtesenge.

Guds sol går ind

i krop og sind,

forkynder, at nu kommer

en varm og lys skærsommer.

 

2. Hør fugletungers tusindfryd

fra morgen og til aften!

De kappes om at give lyd,

der priser skaberkraften.

Hvert kim og kryb

i jordens dyb

en livsfryd i sig mærker

så høj som himlens lærker.

 

3.Se, blomsterflorets farvepragt
gør alle ord forlegne.
Kong Salomon i kroningsdragt

misundeligt må blegne!
Alt smukt, vi ved,
al kærlighed,
den mindste fugl og lilje
er, Gud, din skabervilje.

 

4.Ja, du gør alting nyt på jord,
en sommer rig på nåde.
Men klarest lyser dog dit Ord
af kærlighedens gåde.
Alt kød må dø,
hver blomst blir hø.
Når vissentørt står floret
da blomstrer evigt Ordet.

 

5.Ja, Jesus Kristus er det Ord,
der skaber liv af døde,
så ny blir himmel, ny blir jord,
en verden grøn af grøde.
Kom, Jesus, snart,
og gør det klart:
den morgenstund, du kommer,
da gryr en evig sommer.

Maj 2023


”Når æbletræets hvide gren” , nr.: 805 i salmebogstillæg. (tekst:  Lisbeth Smedegaard Andersen 2007,  melodi: René Arvid Jensen ).

  

Denne forårssalme er skrevet i et dejligt billedsprog, der knytter sig til forår med lys og sol og mulige oplevelser i forbindelse med Kristi Himmelfart, Pinse og Guds riges vækst. Melodien af  René Arvid Jensen er iørefaldende.

 

1. Når æbletræets hvide gren
strør blomster på min trappesten
og luften har det lyse skær
af nyudsprungne bøgetræer
så ved jeg det igen er maj
og sommer er på vej

 

2. Nu er det Kristi Himmelfart
bag hvide skyer ser du klart
at sådan en velsignet sol
må komme fra hans kongestol
Han åbner rummet over dig
og pinse er på vej

 

3. Med vingesus og helligånd
der løser vore tungebånd
så munden løber over med
hvad hjertet fyldes af og ved.
Et glædesbud forplanter sig
Guds rige er på vej

 

4. Det lignes ved det mindste frø
der tåler sne og frost og tø
og vokser til et vældigt træ
med fuglesang i blomsterlæ
det bedste man kan tænke sig
en forårsdag i maj.

April 2023


"Det er påske! Alting springer ud”, nr.: 828 i salmebogstillæg. (tekst og melodi : Holger Lissner, 1995)

 

Spørgsmål om død, håb og liv er centralt i påskens budskab.  Teksten af Holger Lissner formidler håbet om livet i påskens og forårets perspektiv hvor vi med egne øjne kan se, at livet spirer frem.    

 

1. Det er påske! Alting springer ud,
alle knopperne er lige ved at briste,
det er livet, der vil leves. Det er Gud,
der vil trøste alle os, der måtte miste.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt og grønt,
blir det påske og opstandelse
og skønt!

 

2. Alle fugle giver glæden luft,
så vi også føler trangen til at synge;
alle blomsterne beruser sig i duft
for at lokke bierne til deres klynge.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt og nyt,
blir det påske og opstandelse
og lydt!

 

3. Men derude på vor kirkegård
er der stille, selv om liljer trompeterer.
Her er ingen af de døde, der opstår,
her kan alle se, at døden triumferer.
Men når Gud gir liv
og gør det underfuldt engang,
blir det påske og opstandelse
og sang.

 

4. Kan vi tro det? Det er aldrig set,
at de døde rejser sig fra deres grave.
Vi har hørt, at det trods alt engang er sket,
at en sten er blevet væltet i en have.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt at se,
blir det påske, og opstandelse
kan ske.

 

5. Det er håbet, og det gir os mod,
og det gør, at vi kan leve her med døden.
Det er håbets puls, der banker i vort blod,
når vi synes, vi må segne under nøden.
Og når Gud gir liv
og gør det underfuldt af trods,
blir det påske og opstandelse
hos os!

Marts 2023
"Du spørger om håbet", (tekst:  Lisbeth Smedegaard Andersen 2021,  melodi: Mads Granum 2022 )

 

”Håb” er et tema, som fylder meget i mange sammenhænge, f.eks. i forbindelse med krigen i Ukraine, og på utallige planer i menneskers liv.

I 2021 udskrev Folkekirkens Nødhjælp en sangkonkurrence i anledning af organisationens 100-årsjubilæum.  Det fik komponisten Mads Granum til at henvende sig til salmedigteren Lisbeth Smedegaard Andersen i håb om at hun ville skrive en aktuel tekst i forbindelse med jubilæet.  Den opgave inspirerede hende til at skrive teksten til sangen ” du spør mig om håbet … ”.  Mads Granum komponerede en fortrinlig melodi. Sangen blev udnævnt som klar vinder af konkurrencen og blev første gang opført i Københavns domkirke i marts 2022.  

Lisbeth Smedegaard Andersen siger i tilknytning til teksten:  ”Håb hænger sammen med handling. Det er ikke nok at tænke på andre, man må også vise det gennem handling og håb. For vi er netop skabt til at give hinanden håb. Lige nu står ukrainerne i en forfærdelig situation, og så er det vores opgave at vise, at de ikke er alene. For deres eneste håb nu er, at andre håber for dem. At andre bringer dem håb. Det var også den tanke, der rumsterede i mit hoved, mens jeg skrev min salme.”

 

1. Du spør mig om håbet – hvad er det
en længsel en stemning en storm?
en lysstribe ud over havet
en skygge der søger sin form
men bedst som du tænker der ingenting er
så findes det håbet så findes det dér

 

2. Det sættes på altre i kirker

og står med sin sitrende glød
på bordet og her hvor vi samles
og deler det daglige brød
og bedst som du tænker der ingenting er
så lyser det håbet så lyser det dér

 

3. Det skinner i mørket, vil gribes
og blive til hjælp der når frem
til steder hvor mennesker håber
at nogen vil håbe for dem
og bedst som du tænker der ingenting er
så vokser det håbet så vokser det dér

 

4. Så mættes de sultne, så rejses
der huse, så bygges der bro,
så grønnes de stenede marker
og skove begynder at gro
og bedst som du tænker der ingenting er
så lever det håbet så lever det der

 

5.Du spør mig om håbet – hvad ved jeg?
fra Gud er det kommet engang
en længsel i solmørke hjerter
mod handling og tale og sang
og bedst som du tænker der ingenting er
så synger det håbet så synger det her.

Januar 2023

 

"Nu er det sagt med enkle ord" (Tekst: Leif Hjernøe, 2008, Melodi: "Julen har bragt velsignet bud", Weise, 1841).

 

Med Helligtrekongers søndag bevæger vi os ind i epifanitiden. Den opstod som den østlige kirkes fejring af inkarnationen (at Gud blev menneske).

Dens indhold var beretningerne om Jesu fødsel og dåb, Vismændene fra Østerland og Brylluppet i Kana. Med disse tekster kastes der lys over inkarnationens hemmelighed. De handler om åbenbarelsen af Jesu Kristi herlighed.

I 2008 skrev forfatter Leif Hjernøe en salme, som søger at fortælle om det lidt komplicerede indhold i Helligtrekonger tiden med enkle ord. Det er han lykkedes rigtig fint med, og salmen synges på Weises kendte julemelodi.

 

1. Nu er det sagt med enkle ord:
"Vorherre kom os i møde!"
Og tiden blev ny på vores jord,
Maria var valgt til at føde
barnet som tegn på himmelsk fred
i bondens jordiske bolig:
På staldkrybbens halm fandt underet sted.
En stjernestund så utrolig?

 

2. Himlen genlød af englesang,
med lyn som glimtende noder,
om nyheden, der fik efterklang
i rummet blandt blinkende kloder.
Levende lys er siden tændt
som frelsertegn til alverden.
Hver eneste én har fået dem sendt,
de følger mig nu i min færden.

 

3. Levende ord fra gamle bud
gi'r lys i mørklagte stunder.
"Kender I mig, så kender I Gud!"
si'r Jesus et himmelsk vidunder!
Faderen gav os med sin søn
den sandt fortrolige broder.
Et kærlighedsbarn som svar på en bøn
om mer' end de jordiske goder.

 

4. Syng det da ud med glade sind,
hvad frit om Kristus fortælles.
I bibelske bud læs, lyt og find
en glæde, som ikke forældes!
"Gud er i liv og død med os!"
Velsignet kort kan det siges.
De store små ord sagt også i trods! -
om dem skal der aldrig mer' ties!

December 2022

 

"Vær velkommen herrens år", nr.: 74 i DDS (Grundtvig, 1848)

 

Vi skal synge en rigtig advents salme, som de fleste danskere dog kender mest fra nytårsaften, hvor vi skråler med. Men der findes en adventsudgave, som giver god mening i forhold til advents eftertænksomhed og de tanker vi har inden Jesusbarnets fødsel julenat.  Det var egentlig Grundtvigs søn, Svend, som gjorde sin far bekendt med en anden 1600-tals dansk adventssalme. Denne gamle salme dannede grundlag for Grundtvigs salme - eller skulle jeg sige 'salmer' - for der findes jo netop to udgaver; en nytårssalme og en adventssalme. Uanset hvad synges salmen på en melodi komponeret af A.P. Berggreen, og fejrer henholdsvis det verdslige nytår og det kirkelige nytår.

I adventssalmen mødes fortid, nutid og fremtid, idet menigheden i ét syngende nu byder det nye kirkeår velkommen. Det ser vi i de 4 vers, hvor jul, påske pinse og endelig 'Herrens år' er grundstammen i hver vers. For Grundtvig kunne vi nå adventsfordybelse og forstå fremtiden (Herrens år), hvis vi tog udgangspunkt i de tre store kristne højtider. Det er en inspirerende tanke, som følger kirkeåret fint.

 

1. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Julenat, da vor Herre blev fød,
da tændte sig lyset i mørkets skød.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

2. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Påskemorgen, da Herren opstod,
da livstræet fæsted i graven rod.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

3. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,
da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.
Velkommen, nytår, og velkommen her!

 

4. Vær velkommen, Herrens år,
og velkommen herhid!
Herrens år med vor Guds velbehag
nu bringer os glæde hver Herrens dag.
Velkommen, nytår, og velkommen her!