Sommerkirke 2026

De Magiske Sandaler - En musikforestilling 

Dette års sommerkirkeforestilling,  ”De magiske sandaler”,  kommer til at føre os på tur til ældgamle fortællinger, der både er spændende og helt utrolige. Og så er der ingen, der har spillet det før - det en nemlig helt nyt! Stykket er både til dig som gerne vil have en større rolle, og til dig som gerne vil være med i mængden.

 

Vi bruger tre dage på at øve os, og slutter af med et brag af en forestilling torsdag d. 2. juli kl. 16.30.

 

Praktiske oplysninger:
Aldersgruppe: Kommende 1. til 7. klasse.

Tidsrum: den 29. juni—2. juli kl. 9-15 (torsdag kl. 9-17) - du kan aflevere dit barn allerede kl. 8, så hygger vi den første time.

Sted: Vipperød Sognegård, Asmindrupvej 52, 4390 Vipperød.

Husk: dig selv, godt humør, en madpakke – og måske din bedste ven.

Arrangører: Skt. Nikolai kirke / Tølløse kirke / Kirkerne i Vipperød / Tveje Merløse kirke/ Holbæk Provsti.

Vi glæder os til at se dig!

 

Om Sommerkirke 

I den første uge af skolernes sommerferie, holder vi sommerkirke for skolebørn fra 1. til 7. klasse fra hele Holbæk kommune. Sommerkirken er et samarbejde mellem flere sogne og foregår på skift et af de tre steder. Rammerne har været forskellige, men der er altid sang og musik, kreative aktiviteter og masser af sjov og hygge.

Flere år har vi skrevet en musical som børnene har haft fire dage til at lære. Der skal både læres sange og replikker, syes kostumer og laver rekvisitter. Torsdag eftermiddag holder vi et brag af en forestilling for forældre og andre interesserede.

Andre år har været kreauger over et bestemt tema med en afsluttende fernisering.

Et år havde vi middelalderuge og lavede mad over bål, snittede pilgrimsstave, støbte tinkors, flettede bælter og meget andet.

 

Sommerkirke er et samarbejde mellem Skt. Nikolai, Tveje Merløse og Vipperød sogne - og er for børn i hele Holbæk Kommune.

 
TILMELDING TIL SOMMERKIRKE 2026