
20/10/2025 0 Kommentarer
Juleværksted i Sognegården
Juleværksted i Sognegården

Det er tid til at åbne juleværkstedet i Sognegården, og vi har brug for hjælp! I år skal vi nemlig ikke bare pynte Sognegårdens store juletræ – vi sætter også gang i et større perleprojekt! Et stort krybbespil i perler til Sognegårdens vinduer! Der er altså nok krea at kaste sig over for både større og mindre fingre!
Juleværksted er for alle børn i skolealderen – og er der forældre, bedsteforældre eller andre voksne, der synes det kunne være hyggeligt at være med, så giv endelig et praj – der er altid brug for ekstra hænder, når stjernerne driller, hjerterne flettes eller perlerne stryges.
Vi mødes fire torsdage i uge 47-50, kl. 14.00, kl. 15.30 er forældre-kaffen klar og kl. 16.00 pakker vi sammen i fællesskab. Vi klipper, klistrer, folder, hører historie og synger en sang – og hver gang arbejder vi ud fra et tema, som både vil være rammen om en lille snak og om de ting, som vi laver.
Tilmelding foregår via hjemmesiden. Ved spørgsmål kontaktes kirke- og kulturmedarbejder Sabine K. Mansdotter på sabine@kirkevip.dk eller tlf. 71 74 11 25
Kommentarer