17/02/2026 0 Kommentarer
Syprojekt - muleposer til konfirmandtelegrammer
Syprojekt - muleposer til konfirmandtelegrammer

Kan du sy en mulepose?
Så er det lige dig vi står og mangler :-)
Hvert år samler vi konfirmandernes telegrammer i en kasse eller pose, som de kan få med hjem efter konfirmationerne. I mange år var det papkasser og efter de udgik blev det papirposer. Senest har det være muleposer, som vi har haft på lager, men da de slap op fik vi sidste år den idé, at sy vores egne muleposer af genbrugsmateriale. Og det gør vi igen i år. Det er nemlig både hyggeligt og god Grøn Kirke-stil
Vi syr en masse forskellige, så konfirmanderne selv kan vælge. Så er sandsynligheden for at den bliver brugt bagefter nemlig større.
Men vi kan ikke gøre det alene. Så har du lyst til at hjælpe og have en hyggelig dag ved symaskinen sammen med flere andre? Så kom og vær med til at sy i Sognegården. Vi mødes til en enkelt eftermiddag - søndag den 26. april, kl. 13-17.
Du må meget gerne tage egen symaskine med, men du behøver ikke have kæmpe erfaring med at sy - vi hjælpes ad. Og der er også brug for dig, der er god med en saks.
Kontakt kirke- og kulturmedarbejder Sabine K. Mansdotter, hvis du har lyst til at være med, på mail: samk@km.dk eller tlf. 7174 1125.
(Og har du nogle gode stykker stof liggende i en kraftig kvalitet, fx duge, som bare skal sendes videre, så tager vi også meget gerne imod dem til projektet
)
Kommentarer